Hele Danmark er fyldt med fristende spisesteder , som ligger og lokker på hvert et gadehjørne. Det er både hyggeligt og afslappende, at spise sin middag ude på en lækker restaurant – men det er også et dyrt foretagne i længden. Det er de færreste, som har råd til at spise ude hver eneste dag. Dog er der nogle smarte tricks, som du kan benytte, hvis du gerne vil have råd til at spise på restaurant lidt oftere.
Læg et budget til at spise ude
Det lyder måske kedeligt, men det bedste du kan gøre er at omlægge dit budget. Sørg for at sæt lidt penge til side hver eneste måned, så du har en god sjat til rådighed til restaurant- og cafebesøg. Det kan være, at der skal skæres lidt fra hist og her, men i sidste ende får du råd til dine restaurantbesøg.
Det er billigere at spise frokost
Du kan faktisk spare gode penge på dit restaurantbesøg, hvis du vælger at spise ude til frokost frem for aften. De fleste steder har en langt billigere frokostmenu, end den du finder på aftenkortet. Du kan med fordel spise en sen frokost, og så bare kalde det en tidlig aftensmad i stedet.
Køb mad fra food trucks og gadekøkkener
Godt nok er det ikke traditionelle restauranter, men hvis du ikke har noget imod at spise udendørs, så kan du vælge at købe street-food. Ved food trucks og gadekøkkener kan du snildt finde spændende og velsmagende retter til under 100 kr. De fleste street-food steder tilbyder også både øl, vand og cocktails, som ikke koster lige så meget, som de ville gøre på en restaurant. Du kan altså sammensætte et måltid plus drikkelse for under 200 kr., så længe du er forberedt på at spise ude i lidt uformelle omgivelser.